Du må ikke tænke på en isbjørn!

Hvad tænker du så på lige nu?
Sikkert nok en isbjørn.
Vores krop og hjerne er bare ikke bygget til at håndtere negationer.
Ofte får man i forbindelse med mundtlig formidling, kun at vide hvad du ikke må gøre – du må IKKe have hænderne i lommen, du må IKKE tale for hurtigt, du må IKKE vende ryggen til publikum osv osv. Men hvis du hele tiden tænker på alt det du ikke må, så er der ikke meget overskud til at holde fokus på, hvad du skal sige og især hvorfor. Derfor er det vigtigt at give dig selv noget du gerne må, når du taler med andre mennesker.
Når du taler til et publikum, så er der en hel masse faktorer du skal huske at have styr på.
Du skal vide at du taler højt nok, dit tempo skal være tilpas, dit kropssprog skal være dynamisk, du skal have god kontakt med dem du taler til. Kan man overhovedet have alt dette i sit hoved, når man står der?
Hvor ville det være rart hvis der bare var én ting at tænke på, som kunne løse alle problemerne.
Mit bud er på denne ene ting er, at du skal finde ind til dit “hvorfor”. Finde ud af hvorfor du siger det det siger. Når du finder ind til dit hvorfor, så finder du også ud af “hvad” du gerne vil opnå med dit budskab.
Hvis du ikke ved hvorfor du bringer dit budskab ud og hvad du gerne vil opnå med det, så bliver dine tilhører ikke nysgerrige på at følge dig.
Derfor spørg dig selv:
Hvorfor har jeg et budskab jeg bringer videre?
Hvad er det jeg gerne vil have, at mine tilhørere skal have med herfra?
Hvad vil jeg gerne have at de går ud og gør?
Når du har fundet svaret, betyder det at din grund til at tale – dit hvorfor – bliver styrket. Det er denne hensigt, der kan skabe og bære et dynamisk kropssprog, en god stemmeføring og talende pauser. Men du skal mærke dit hvorfor i hele kroppen og ikke kun som en ide i hovedet. Du skal mene det fra fødderne og hele vejen op igennem dig. Sådan kan din tale blive motiveret for dig selv og derved motiverende for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *