Føle sig hjemme i rampelyset

Adam Gottlop Gjestrup

I dag var jeg i Aalborg og undervise på Folkeuniversitet.

På hotellet hvor jeg boede, hænger denne kopi af dette maleri. Originalen hænger på min gamle arbejdsplads på Det Kongelige Teater i et lokale, hvor jeg har fået meget undervisning og selv har undervist. Billedet fik mig til at føle mig hjemme og tilpas. Det var den følelse jeg mødte op med på Universitet.

Den følelse blev hurtigt sat i perspektiv i den indledende præsentationsrunde, hvor jeg lyttede til deres motivationer for at komme på kurset.

Kursusholdet bestod kun af kvinder og alle ytrede ønske om at føle sig mere trygge, når de skulle præsentere foran andre mennesker. Der var en som var ved at besvime, når hun skulle holde oplæg. En sagde at hendes stemme snørede sig sammen. En var angst over at glemme det hun skulle sige. En ville ikke virke dum overfor andre, hvis det ikke var godt. Alle deres motiver til at komme på kurset var i samme kaliber.

Det handlede om, hvor ukomfortable de følte sig, ved at stå foran andre og tale.

Min erfaring siger mig at det ikke hjælper at give råd, som kursisten ikke kan føle effekten af eller se meningen med. For der er mange, der giver råd ved at sige: ”jeg kan slet ikke se du er nervøs, så det gik da fint”. Hvis personen selv føler at vedkommende er ved at dø, kommer vi ikke langt med den slags kommentarer. Det er talerens egen oplevelse vi må tage udgangspunkt i. Vi må få personen til at føle sig hjemme.

For mig er det vigtigt at tage fat om grunden eller årsagen til, at vi ikke tør stå foran et publikum. Derfor arbejdede vi hele dagen med forskellige veje til at føle sig tilpas. At føle sig hjemme der i rampelyset. Fuldstændigt som billedet på hotellet havde fået mig til at føle mig hjemme. Det gav mig minder om en rar tid, hvor jeg var tryg.

 

 

2 responses to “Føle sig hjemme i rampelyset”

  1. Heidi Friis siger:

    Hej Lisbeth.
    Tusind tak for et virkelig godt kursus i dag på Folkeuniversitetet. Det var udfordrende, men trygt at sætte sig selv i spil overfor de andre kursister, sammen med dig. Nu skal der øves! De bedste hilsner fra Heidi

    • Lisbeth siger:

      Kære Heidi
      Tusind tak for din kommentar.
      Det var sådan en god oplevelse, også for mig, at vi sammen kunne skabe en tryg ramme, hvor det var i orden at øve.
      I var alle rigtig gode til at bidrage til den gode stemning på kurset.
      God fornøjelse med øvningen.
      Mange hilsner Lisbeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *