Blog

Velkommen til min blog.

En kongelig lektion

Mens jeg var talelærer på Det Kongelige Teater oplevede jeg under en af prøverne Jørgen Reenberg arbejde sammen med en yngre skuespiller på en scene. Den unge skuespiller skulle sige “jeg kommer igen i morgen” og gå ud ad døren. Mens de prøvede kunne man se, at Jørgen Reenberg nogle gange agerede autentisk og levende på en helt unik måde i modsætning til andre gange, hvor det var kalkulerende og uden samspil med den unge skuespiller. Pludselig stoppede Jørgen Reenberg prøven og sagde med en meget fast stemmen: “Nogle gange er du så god og nogle gange er du så dårlig og nu skal jeg fortælle dig, hvorfor du er god; når du går ud ad døren og siger “jeg kommer igen i morgen” så tænker du hele vejen på vej ud af døren “og hvad siger du til det? ”, når du er dårlig, så går du bare ud ad døren, ligeglad med min reaktion”.

Det var altså ikke selve ordene der blev sagt, som havde en effekt på om Jørgen Reenberg handlede autentisk eller ej. Det var den underliggende hensigt før ordene, i ordene og efter ordene. At ordene skulle have en effekt på den anden person.

Det fik mig til at tænke over, hvordan jeg kunne bruge dette i min undervisning. Hvordan kunne jeg omsætte denne oplevelse til en øvelse, som kunne illustrere, hvordan hensigten bag ordene kan være det bærende element gennem en formidling?

Jeg fandt frem til at hvis jeg bare holder fat i at mærke effekten af mine ord og tænker “og hvad siger du til det?”, så bliver mit kropssprog levende og min stemme fuld af kraft. Meget enkelt og meget effektfuldt.

Hvis du har lyst til at få en kongelig lektion i effektfuld kommunikation, holder jeg kursus d. 16. juni kl. 9-16 i Strandgade 36 A stuen.

Tilmed dig her Tilmelding

Smil i stemmen

Hvordan kan en blyant gøre dig glad?
Den amerikanske forsker Amy Cuddy foretog et forsøg, hvor hun ville undersøge, hvordan krop og følelser hænger sammen.
Hun tog en gruppe mennesker og viste dem en film. Men inden delte hun dem op i to grupper. Den ene gruppe skulle sidde med en blyant på tværs mellem læberne mens de så filmen og den anden gruppe skulle sidde med en blyant på tværs mellem de forreste tænder. Hun spurgte så deltager efter at have set filmen, hvordan de syntes om filmen, om den var positiv eller negativ. Dem med blyanten mellem læberne bedømte filmen som trist og dem med blyanten på tværs mellem tænderne bedømte filmen som positiv. Blyantens placering havde altså en effekt på forsøgspersonernes stemning. Grunden til forskellen var, at når de sad med blyanten på tværs mellem de forreste tænder aktiverede de deres smilemuskler og det påvirkede deres sind til at føle glæde.

Sang gør mig glad
Mens jeg var skuespiller på Det Kongelige Teater fik jeg stemme- og sangundervisning af docent Keld Thaarup. Han havde et middel til at få en god klang på stemmen og samtidig en god stemmefunktion. Det bestod i at synge med en tændstik mellem tænderne. Det virkede og stemmen fik et større tonalt spænd med en meget god klang. Min opgave var så at fjerne midlet(tændstikken) og forsøge at genfinde og gendanne det rum, som opstod i min mund og i mit svælg, når jeg bed i tændstikken. Det kunne jeg gøre ved at forstille mig at lyden skulle have et rum inde i min mund og ikke blive presset ud af min mund. Lidt som at forestille sig en katedral inde i sin mund, hvor lyden skulle klinge. Det lykkedes at gendanne det og min stemme foldede sig virkelig ud. Når jeg gik hjem fra disse timer var jeg altid glad.

Klang og glæde hænger sammen
Nu kan den nye forskning med Amy Cuddys forsøg kombinere den gode stemmeklang fra sangundervisningen og den følelse af glæde, som jeg oplevede.
Smilet giver god stemmeklang og man bliver glad af det.
Man kan sige at man får et smil i stemmen og et smil smitter.

Hvis du har lyst til at prøve, skal du tage en blyant og sætte den på tværs mellem tænderne og tale. Det er muligt, hvis du finder det rigtige rum i din mund, at tale meget tydeligt med blyanten i munden. Hvis du ikke kan er rummet i din mund ikke stort nok. Men prøv en gang og hør hvad der sker.
Du kan også tilmelde dig mine åbne kurser, hvor vi træner det gode klangrum.
Du tilmelde dig her:
D. 9. marts Tilmeld

D. 16. juni Tilmed
Hvis du har lyst til at høre mere om Amy Cuddys forsøg kan du se hendes TED talk her:
https://www.ted.com/talks/amy_cuddy_your_body_language_shapes_who_you_are?language=da

Tale er musik

Jeg var ude at holde et oplæg for en gruppe undervisere. Undervejs i mine forklaringer på, hvordan jeg opfatter sproget, bruger jeg meget ofte billeder fra musikken. Jeg oplever, at folk bedre kan forbinde talens melodiske og dynamiske forhold, når man sammenligner med musik.

Pausens magi
På det omtalte oplæg fortalte jeg, hvordan pausen er en essentiel del af musik og for mig derved også af talens musik. I den musiske pause er det meget tydeligt, at den er ikke bare et tomrum mellem to toner. Det er et spændingsfelt, som skaber en forventning om det der skal komme og som giver en forløsning når den næste tone så kommer. Vi fik nogle meget interessante diskussioner omkring dette emne og jeg forsøgte at demonstrere alle vinklerne ved at udføre (eller spille om man vil) alle de forskellige former for pauser og deres effekt. Og sammen oplevede vi hvordan måden pausen blev fremstillet og anvendt, havde en stor påvirkning på opfattelsen af indholdet.

Musik er tale
Nogle dage efter dette kursus modtog jeg en mail fra en af deltagerne, hvor vedkommende bla. Skriver: ”du kommer til at modtage lidt musik med posten. Lyt specielt til de langsomme satser – jeg syntes de indeholder præcis de pauser og den kraft som du lærte os”. Med posten modtog jeg Beethovens klaverkoncerter 3 og 4 spillet af Maria João Pires og det svenske radio symfoni orkester dirigeret af Daniel Harding. En vidunderlig indspilning og jeg har lyttet og mærket pauserne og spændingen i musikken på en måde, så jeg har forstået mere om forbindelsen mellem musikkens og talens pauser. Det underbygger min fornemmelse af at tale er musik og at for mig er det at undervise noget helt specielt. Jeg er blevet inspireret af musikken og er dybt taknemmelig.
Du kan lytte til noget af musikken her ved at klikke her

Vil du råbes ad eller tales til?

Forleden blev jeg ringet op af en telefonsælger. I sin iver efter at få mig med på vognen, gav han alt hvad han havde i sig. Det eneste jeg tænkte på var – Kom ud af min øregang!

Ham der ringede var en ung frisk fyr og de første ord han sagde var så højt sagt, at jeg intuitivt fjernede telefonen fra øret. Han talte meget energisk i sin iver efter at sælge mig hans produkt. Jeg var ikke interesseret og takkede nej. Men det fik ham til at skrue op for intensiteten og iveren, dog med den konsekvens, at hans stemme blev mere og mere presset. Det lød mere og mere som en aggressiv stemme der næsten, dog forhåbentlig ubevidst skal det siges til hans forsvar, havde en truende tone. Jeg følte at han råbte ad mig i stedet for at tale til mig.
Mit forsøg på at affeje ham, blev overhørt og han insisterede på at høre, hvorfor jeg ikke ville fortælle ham om mine overvejelser ang. hans tilbud. Min nysgerrighed på at lytte til ham som en interessant case var blevet vagt og jeg hang på og blev ved med at høre på ham.
Det var var et interessant eksempel på, hvordan en stemmes kvalitet, når den bliver presset i en overivrig tone, kommer til at skubbe folk væk. Han beordrede mig næsten til at høre på ham og til at svare på hans spørgsmål. Ud over min faglige nysgerrighed, havde jeg ikke lyst til at tale med en den råbte ad mig. Jeg vil gerne respekteres og tales til i en ordentlig tone.
Mit råd til sælgeren (hvis han ville lytte til mig): Den overivrige stemme, hvor du virkelig lægger meget hårdt pres på de vigtige ord, kommer til at presse stemmen, så den lyder lukket og råbeagtig med en kold og hård tone til følge. Det får mig kun til at trække mig væk og føle antiparti for dig. Tal pænt til mig på en inviterende og imødekommende måde i stedet. Giv mig plads til at tænke over det du siger og jeg vil lytte til dig.

Bed ikke om opmærksomheden – tag den!

Den anden dag kom jeg til at tænke på en kommentar fra en af mine tidligere kursister. Kommentaren faldt, da vi på kurset talte om, hvad man skal gøre, når man kan mærke man er ved at miste kontakten til sit publikum. Du ved, når du kan se på deres øjne, at de bliver fjerne i blikket og der kommer uro i salen, og at mobiltelefonerne bliver taget frem. Ofte sker det i den situation, at du næsten kommer til at tigge om deres opmærksomhed. Du prøver desperat at fange deres opmærksomhed ved at blive mere og mere energisk og forsøger at fastholde deres opmærksomhed ved at tale højere og hurtigere og at underholde dem med humor og andre godter.
Men det virker ikke!
Man kommer bare til at virke underdanig og næsten som en hundehvalp, der beder om en hundekiks, beder man publikum om de ikke nok vil give deres opmærksomhed.
Men du skal ikke angle efter opmærksomheden. Du skal vende det hele om og invitere dit publikum i stedet for. Det er næsten som at du skal trække dem op til dig. Man kan gå så langt som til at sige, at du skal flirte med dit publikum.
Og det var i forsøg på at forklare dette at kommentaren faldt; ”det er fuldstændig som med en hund. Hvis den løber væk fra dig må du aldrig løbe efter den, for så tror den bare at den har ret i at der noget at løbe væk fra. Du skal i stedet være rolig og løbe den modsatte vej. Så vil hunden tro at der noget farligt i den retning som den har taget og at du som leder ved bedst og har taget den rigtige og ufarlige retning”.
Mennesker er ikke hunde, men vi har dog noget instinkt til fælles og det er dette instinkt i forhold til lederskab, som vi kan udnytte.
Oversat til forholdet med dit publikum, så skal du ikke forsøge at behage dit publikum og bede om deres opmærksomhed. Du skal tage lederrollen på dig og nærmest trække dig væk fra dem. Her skal du bruge tanken “kom med mig” eller “kom herop til mig”, så kan du fange publikums opmærksomhed i stedet for at tigge og bede om den.
Det er at tage lederskabet på dig, når du formidler over for en gruppe mennesker.

Fordybelse eller overfladiskhed?

Som stemme coach træner jeg min stemme hver gang jeg underviser. Efterhånden var jeg blevet nysgerrig på, hvordan denne nu trænede underviserstemme ville kunne håndtere en teaterrolle. Jeg ville gerne undersøge, hvordan min bevidsthed som stemme coach og min træning som skuespiller nu spillede sammen.
Jeg besluttede at prøve det af sammen med Lars Andersen som instruktør. Vi valgte at sætte Herman Bangs novelle ”Franz Pander” op. Her var der rig mulighed for virkelig at arbejde med forskellige stemmetyper og svære sætningsopbygninger. Det var skønt at mærke, hvordan de mange timers træning har givet mig et stort stemmemæssigt spektrum, som jeg overhovedet ikke var i besiddelse af da jeg ”kun” var skuespiller. Det på trods af den professionelle træning jeg havde fået på teaterskolen.
Derfor må jeg erkende, at det at arbejde med sin stemmes udtryksmuligheder, er et livslangt spændende projekt.
I disse tider oplever jeg flere og flere steder at få kastet 3 gode råd i hovedet om hvordan jeg i et snuptag kan blive superdygtig til det ene eller andet eller få et lykkeligt liv eller opnå mine mål osv. Alle disse råd har hurtigheden og overfladiskheden i sig. De inviterer ikke til fordybelse og vedvarende nysgerrighed.
Min egen rejse hen mod at finde min egen stemmes fulde potentiale, har været fordybelse og evig nysgerrighed. Derfor er min vigtigste opgave som underviser at invitere mine klienter på en rejse ind i opdagelsen af deres egne fulde potentialer.
Jeg vil gerne invitere til langvarig nysgerrighed og fordybelse i stedet for hurtig overfladiskhed.

Jeg spørger bare, hvorfor?

Dit ‘hvorfor’ er drivkraften
Når man skal holde et oplæg, fremlægge en plan eller holde en tale, så tænker man rigtig meget over hvad man skal sige, hvilke ord man skal vælge, hvordan de skal struktureres og man øver sig i at sige ordene på en god og hensigtsmæssig måde. Men man glemmer ofte at medregne den vigtigste ting, når man taler med andre mennesker og det er hvad man vil dem. Med andre ord; hvorfor du siger det du siger.
Vores kropssprog kommer egentlig til udtryk fra vores ubevidste måde at kommunikere med folk. Det er her vi spontant udstråler vores stemning, hvordan vi har det i situationen. Derfor kan man ikke orkestrere sit kropssprog ved at sige nu skal mine hænder gøre dette eller hint. Vi skal ind til hvorfor du kommunikerer og når du ved det, vil kroppen reagere spontant og hensigtsmæssigt i situationen.
Når jeg holder kursus har jeg udviklet en øvelse, der viser hvordan man hurtigt kan få en person til at kommunikere hensigtsmæssigt og få kropssproget til at være autentisk. Øvelsen går ud på at jeg har en person A der skal få en anden person B til at gå gennem en labyrint (f.eks lavet af stole). B har lukkede øjne og kan derfor ikke selv finde rundt. A må kun bruge sin stemme og placering af sin egen krop til at guide B gennem labyrinten. A må ikke røre ved B og må heller ikke tale et sprog som nogen forstår. A må altså kun lave lyde uden umiddelbart forståeligt indhold – en slags volapyk. I denne øvelse vil A uden at tænke over det absurde i det, bruge sit kropssprog ivrigt. Hænderne viser og peger og giver instrukser som “stop” eller “kom”. Men hvorfor? B kan jo ikke se det! Grunden til at gestikken bliver brugt så ivrigt er, at A har en kraftig grund – et kraftigt hvorfor- til at få B til at forstå. Det er et udtryk for, hvordan vi intuitivt bruger kropssprog til at give mening til ordene. Intonationen på stemmen afspejler også tydeligt stemningen hos taleren, som derved bliver en rettesnor for B om det går godt eller ej.
Min pointe med øvelsen er, at når man formidler mundtligt lægger vi ofte fokus på det man siger og ikke hvorfor. Derved bliver talen uorganisk og udynamisk. Når du ved hvorfor du siger tingene og hvad du gerne vil opnå hos dine tilhører, vil både din stemme og dit kropssprog følge denne hensigt. Hensigten vil så give stemme og kropssprog mening og bliver derfor organisk og autentisk. Det har også den følgevirkning, at det afliver nervøsiteten hos taleren. Fordi selve taleren ikke er den vigtigste, men derimod hvad effekten af ordene er hos tilhørerne. Vi mennesker er sådan indrettede, at hvis vi ikke ved hvorfor vi gør noget, så fungerer vi meget dårligt.
Derfor er det vigtigste man skal finde ind til, når man formidler mundtligt, hvorfor du siger det du siger. Hvis du ikke ved hvorfor du står foran publikum, så bliver du nervøs og al spontanitet og autenticitet forsvinder.

Syng så!

Syng så!
Muskler der ikke bliver brugt, bliver slappe og svage og deres mulighed for at bevæge begrænses.
Det samme gælder for stemmens muskler.
Hvis de ikke bruges, bliver de også slappe og deres mulighed for at bevæge sig indskrænkes.  Resultatet er en stemme, der mangler dynamik.
Når man synger bruger man stemmens muskler rigtig meget og det styrker dem.
I julen bevæger vi ikke resten af kroppen så meget, fordi vi sidder og hygger os med familie og venner. Men der er nogle muskler, vi kan bevæge og træne i gode venners lag hen over julen og det er stemmens.
Så min opfordring til alle er – syng gerne og meget, for det er fitness for stemmen.

Du må ikke tænke på en isbjørn!

Hvad tænker du så på lige nu?
Sikkert nok en isbjørn.
Vores krop og hjerne er bare ikke bygget til at håndtere negationer.
Ofte får man i forbindelse med mundtlig formidling, kun at vide hvad du ikke må gøre – du må IKKe have hænderne i lommen, du må IKKE tale for hurtigt, du må IKKE vende ryggen til publikum osv osv. Men hvis du hele tiden tænker på alt det du ikke må, så er der ikke meget overskud til at holde fokus på, hvad du skal sige og især hvorfor. Derfor er det vigtigt at give dig selv noget du gerne må, når du taler med andre mennesker.
Når du taler til et publikum, så er der en hel masse faktorer du skal huske at have styr på.
Du skal vide at du taler højt nok, dit tempo skal være tilpas, dit kropssprog skal være dynamisk, du skal have god kontakt med dem du taler til. Kan man overhovedet have alt dette i sit hoved, når man står der?
Hvor ville det være rart hvis der bare var én ting at tænke på, som kunne løse alle problemerne.
Mit bud er på denne ene ting er, at du skal finde ind til dit “hvorfor”. Finde ud af hvorfor du siger det det siger. Når du finder ind til dit hvorfor, så finder du også ud af “hvad” du gerne vil opnå med dit budskab.
Hvis du ikke ved hvorfor du bringer dit budskab ud og hvad du gerne vil opnå med det, så bliver dine tilhører ikke nysgerrige på at følge dig.
Derfor spørg dig selv:
Hvorfor har jeg et budskab jeg bringer videre?
Hvad er det jeg gerne vil have, at mine tilhørere skal have med herfra?
Hvad vil jeg gerne have at de går ud og gør?
Når du har fundet svaret, betyder det at din grund til at tale – dit hvorfor – bliver styrket. Det er denne hensigt, der kan skabe og bære et dynamisk kropssprog, en god stemmeføring og talende pauser. Men du skal mærke dit hvorfor i hele kroppen og ikke kun som en ide i hovedet. Du skal mene det fra fødderne og hele vejen op igennem dig. Sådan kan din tale blive motiveret for dig selv og derved motiverende for andre.

En dyb stemme har autoritet!

En dyb stemme har autoritet!
Sådan er det eller er det nu også det?
Jeg hører ofte denne påstand om dybe stemmer. Folk referer til undersøgelser, der viser at folk med dybe stemmer har større troværdighed og autoritet end folk med lyse stemmer. Men jeg vil vove den påstand, at det ikke passer. Det er nemlig ikke kun selve stemmens grundtone, der giver effekten. For en dyb forceret og presset stemme giver et signal om en person, der ikke bruger sin stemme hensigtsmæssigt. Alle muskulære ubalancer i en stemme opfattes som disharmoni i personen og det undergraver denne persons troværdighed og autoritet.
De som har udført undersøgelserne har ikke fortaget en kvalitetsvurdering af de stemmer de anvender i forsøgene. Der har oftest ikke været tilknyttet en fagperson, der kan komme med en koncistent analyse og beskrivelse af målbare parametre, som rækker udover en ensidig måling af en grundtone.
En stemme der har sit naturlige stemmeleje vil klinge med en harmonisk og nuanceret tonalitet. Det vil udstråle at her har du en person i balance og det er denne balance, der er den direkte årsag til at personen har en naturlig og ikke en påtaget autoritet.
Så lad være med at eftertragte en ensidig dyb stemme. Find din stemmes unikke og naturlige leje. Det vil give dig naturlighed og ikke påtagethed.