En af mine kunder fik mig til at undre mig for et stykke tid siden.
Og jeg har undret mig siden. Det var sandt dilemma, der var lagt frem.
Dilemmaet kom da vedkommende spurgte: Mister jeg ikke min autenticitet, når jeg træner mundtlig kommunikation?
Dilemmaer er som gordiske knuder – de skaber undren og et forsøg på at finde et godt svar.
For mig var svaret åbenlyst. Jeg vil da ikke ødelægge hans autenticitet gennem min træning. Jeg syntes, jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for, at han ikke skulle miste sig selv i træningen. Jeg anstrengte mig for at styrke, det han allerede havde og give ham tryghed og overskud, når han formidlede.
Det var bare ikke nok til at overbevise spørgeren.
Jeg måtte se lidt grundigere på den autenticitet. Se om jeg kunne finde et svar.
Ordbogen gav et hint om, hvorfor det var så svært.
På den ene side betyder det; ægthed; pålidelighed; retsgyldighed.
På den anden side betyder det; oprindelig i ubearbejdet form.
Det er jo åbenlyst, at der er en modsætning her. Et kæmpe dilemma.
Jeg skal være autentisk, når jeg formidler. Det vil sige på den ene side være mig selv og være ægte. Den anden betydning af ordet siger, at det også skal være ubearbejdet. Dvs. jeg må ikke være indstuderet, skolet eller bearbejdet af nogen eller noget. Det er jeg vel kun, når jeg taler spontant lige nu i øjeblikket uden bagtanke eller tanke fremad. Hvis jeg skal holde et oplæg, vil jeg pr automatik ødelægge min autenticitet, hvis jeg forbereder eller øver mig.
Men jeg kan jo ikke regne med, at jeg får holdt et godt oplæg, altså være pålidelig, hvis jeg ikke øver mig. Nogle gange er den guddommelige inspiration ikke lige tilgængelig, så jeg kan regne med den, når jeg har brug for den.
Derfor må jeg på en eller anden måde forberede mig, uden at ødelægge det ved at virke bearbejdet og stadig være ægte.
Måske er vejen ud af dilemmaet at genfinde en autenticitet ved at være i nuet, være tilstede, ved at glemme forberedelsen og bare gøre det.
Er det et svar?
Dilemmaet kan måske ikke løses.
Hvad er din opfattelse af autenticitet? Kan det opnås eller fastholdes på trods af at øve sig?
