Øhhh 2
I mit sidste indlæg om Øh, lovede jeg at der kom mere.
Det kommer hermed
Sidst beskrev jeg det, jeg kalder tænke-øh, hvor man tænker fremad på det jeg skal sige om lidt, i stedet for at fokusere på det jeg siger lige nu. Her kommer tænke-øh ind fordi hjernen ikke kan klare to samtaler samtidig.
Det bringer mig frem til det øh jeg siger, når jeg aktivt skal vælge det næste jeg gerne vil sige.
Jeg kalder det vælge-øh.
Hvis jeg har et budskab, så vil jeg gerne have du forstår mig og ved hvad jeg mener. Det betyder, at jeg hele tiden tilpasser min måde at tale på i forhold til dig som lytter. Jeg gør det ved at se på dig, om du forstår mig. Hvis du ikke gør, må jeg jo rette til, så jeg igen kan registrere, at du er med.
Du skal vælge
I den proces skal jeg vælge det, der giver mest mening lige nu og her. Når jeg vælger mellem flere muligheder, kan der komme et øh ind. Det kommer frem, når jeg foretager et valg velvidende, at du venter på resultatet af mit valg. Jeg har altså stadig en kontakt til dig, fordi mit valg handler om at få dig til at forstå mig. Det gør at mit øh på en måde er aktivt, fordi det drejer sig om vores samtale. Det er ikke som tænke-øh, der kun handler om mig og min monolog om, hvad jeg har lovet mig selv at sige, inden jeg tog hjemmefra.
Funktionen af de to øh’er er forskellig. Tænke-øh handler mest om mig selv og betyder, at jeg mister nærvær i situationen. Hvor vælge-øh handler om os og at få det bedste ud af vores samtale. Det er relationen til dig min samtalepartner, der gør forskellen. Derfor er vælge-øh noget, der optræder helt naturligt og har en funktion i samtalen ved at signalere ”jeg vælger”.
