I forbindelse med udgivelsen af min bog “Vi er alle talere” blev jeg interviewet til Berlingske tidende.
Interviewet handler om, hvordan man kan komme igennem sin frygt eller ubehag ved at tage ordet o store eller små sammenhænge. Og det er målet med min bog ”Vi er alle talere”.
Selvfølgelig er det et problem for den enkelte, hvis man ikke bryder sig om at tage ordet. Det at tage ordet kan skabe nervøsitet og direkte frygt hos den enkelte. Og det kan betyde, at man trækker sig fra at give sin menig til kende.
Men det er også et problem for os som samfund. Det er det, fordi vi så ikke hører de betragtninger, der bliver holdt tilbage pga. det personlige private ubehag ved at ytre sig. Der er simpelthen store dele af den offentlige mening, som vi ikke hører.
Hvis vi ikke kommer væk fra tanken, om at det at tage ordet kræver bestemte egenskaber hos den enkelte og at man skal ”lære at tale”, så vil dette demokratiske problem ikke blive løst.
Jeg mener, vi er alle talere, fordi vi har talt som en naturlig ting siden barnsben. Vi skal holde fast i denne naturlige evne til at tale, lige meget hvilken situation vi befinder os i. Stor eller lille.
Det som vi måske har brug for, er redskaber til at holde fast i det, vi kan allerede, og at vi som individer kan komme gennem nervøsiteten og ubehaget, så vi kan føle os trygge ved at ytre os. På den måde kommer alle synspunkter frem og ikke kun de synspunkter der kommer fra dem, der nyder at tager ordet.
