Jeg har brugt en del tid på at overveje, hvorfor jeg ofte vælger at lægge mere vægt på levering frem for indhold, når jeg træner i talekunst. Lad mig dele mine tanker om denne balance.
Mange spørger mig: “Hvorfor ikke begge dele?” Og ja, det lyder umiddelbart som en god idé. Men her er det, jeg har opdaget: Når jeg jonglerer med både indhold og form samtidig, kan det føles som at jonglere med to bolde, og risikoen er, at jeg mister fokus.
For mange begynder rejsen med at få styr på indholdet. “Hvis jeg bare har styr på, hvad jeg vil sige, så er jeg på rette spor,” tænker de. Og det er forståeligt. Det er rart at have noget konkret at arbejde med, noget uden for os selv.
Men når jeg samtidigt beskæftiger mig med både indholdet – hvad vi siger, og formen – hvordan vi bruger vores krop og stemme til at formidle budskabet – opstår der en udfordring. Jeg mister klarheden, og både indhold og form lider. Jeg har fundet ud af, at ordene kan stjæle min opmærksomhed, så jeg ikke tydeligt kan mærke kroppen bag dem. Men det er netop leveringen, der skaber den virkelige forandring, og det er her, min ekspertise blomstrer. Det er her, vi finder den unikke kraft, der bringer indholdet til live.
Derfor koncentrerer jeg mig udelukkende om at lytte til kroppen og stemmen. Det er dér, jeg er fokuseret og bedst.
