Øhhhhh er et af de mest brugte ord.
Nu øhh vil jeg gerne øøøøh skrive øøhh lidt om øøøh flydende tale øhhh, hvor jeg øhh vil komme med nogle øhhhh vigtige kommentarer om øøøøhh ’øh’
Det er næsten umuligt at få mening i det, når man læser det. Men sådan lyder det mange gange, når der skal leveres et budskab mundtligt.
Når man først får hæftet sig ved øh’et hører man ikke andet. Alle budskaber ryger ud med øhhh.
Men hvorfor kan det så være, at alle disser øh’er kommer flyvende ind fra højre og klipper i den flydende talestrøm?
Én ting ad gangen
Min erfaring er, at der er flere årsager til at øh træder ind i manegen.
Den mest almindelige kalder jeg tænke-øh.
Det kommer, når jeg er mere fokuseret på, hvad jeg skal sige om lidt, i stedet for at koncentrere mig om det jeg siger lige nu.
Når jeg har forberedt mig og besluttet med mig for, hvad jeg skal sige, så ligger talen klar inde i mit hoved. Når talen så skal leveres, er mit fokus på at huske, hvad jeg har lovet mig selv at sige. Jeg taler altså samtidig med, at jeg tænker frem i talestrømmen. Jeg bruger hjernevindinger både på at tale og at tænke på det næste, jeg skal sige. Jeg har to sætninger kørende i hovedet.
Du kan jo prøve at tænke på en ting og tale om noget andet. Der går ikke lang tid, så krøller hjernen og øh dukker frem.
Det du gerne må
Det nytter ikke at sige til mig selv, at jeg ikke må sige øh. Det løser ikke årsagen til, at jeg kommer til at sige det.
Hvis jeg skal undgå at tænke-øh vinder over min talestrøm, må jeg koncentrere mig om det, jeg siger lige nu og derefter vælge det næste, som jeg vil sige. Ikke tænke frem. Med andre ord være i nuet og ikke være bange for pausen.
Fortsættelse følger…….for der er meget at sige om ’øh’.
