I mangel på andet ord, kalder jeg mig ofte stemmetræner.
Det ord er bare ikke helt dækkende for det jeg laver. For det handler om så meget mere end kun stemme. Det handler også om nærvær, kontakt med kroppen og et afbalanceret autentisk udtryk, når man tager ordet.
Men stemmen er en meget informationsrig kanal for, hvordan kroppen og sindet har det bagved stemmen. Derfor bliver stemmen min primære kilde til at mærke og forbinde mig med et andet menneske.
Det er alt det nonverbale, som stemmen er i stand til at formidle.
Nu kan det være, at du tænker; hvordan kan stemmen være nonverbal?
Men det kan den fordi stemmen formidler alt muligt andet end den konkrete betydning af ordene.
Åndedrættet, som er dybt forbundet med vores følelser, påvirker stemmen, så vi derigennem kan høre, hvordan personen har det.
Stemmens kvalitet, om den er klangfuld eller presset, signalerer personens følelsesmæssige tilstand og kontakt til sin krop. Om personen hviler i sig selv eller er ude af sig selv.
Taletempo, afspejler om personen er presset af situationen og gerne vil have det overstået.
Intonation (stemmens talemelodi), signalerer om personen ejer sit indhold og mener det, der siges.
Pauser giver et indtryk af, om personen taler til mig eller med mig.
Listen er meget længere, men jeg håber du fanger min pointe.
Derfor giver stemmetræning ikke menig, hvis ikke vi arbejder med kroppen bag stemmen. Og den mest effektive måde at arbejde med stemmen på, er faktisk at få kroppen med. Men det kan virke helt uoverskueligt og meget komplekst. Der er dog en effektiv måde at gøre det komplicerede enkelt.
Når vi føler det bliver svært at tale, så er det naturlige reaktioner på den situation vi befinder os i. Situationen påvirker os. Vi kommer ud af balance kropsligt og følelsesmæssigt og det påvirker måden vores stemme virker på.
Derfor skal vi væk fra kun at arbejde med stemmen og ikke kun fokusere på at fikse dens udtryk med alle de detaljer, som jeg lige har beskrevet ovenfor.
Vi skal gå ud fra, at vi i det daglige taler ubesværet og arbejde med vores reaktioner på situationen både kropsligt og emotionelt. På den måde fastholder vi et autentisk unikt udtryk hos den enkelte. Derfor er jeg mere end stemmetræner.
Håber det har gjort dig nysgerrig på at lytte til stemmer og mærke den krop, der ligger bag.
Hvis du har lyst til at læse om, hvordan jeg arbejder med kroppen bag ved stemmen, så kan du læse mere i min bog ”Vi er alle talere”.
Den kan købes på DJØF-forlag https://djoefforlag.dk/products/vi-er-alle-talere
Og hvis du har lyst til at lære om, hvordan du kan styrke dit autentiske udtryk, når du kommunikerer, så holder jeg kursus den 14. november 2023 hos DJØF https://services.djoef.dk/kurser-og-arrangementer/s-oe-gning-alle-aktiviteter/aktiviteter/personlig-power-med-krop-og-stemme.aspx?activityId=26456